Kom og bliv spejder hos Broager Pigespejder
Efter en sommerferie fyldt med spejderoplevelser, er Broager Pigespejder klar til at starte en ny sæson og byde velkommen til nye spejdere.
Sommerferien har for de store spejderes velkomne budt på en udenlandstur til Kandersteg Internationale spejdercenter i Schweiz. Spejderne var på vandreture i de omkringliggende bjerge samt rundt i lokalområdet, oplevede den flotte schweiziske natur, mødte spejdere fra andre lande, var ude og riverrafte, var en tur i Bern hvor de så byens bjørne samt deltog i lejrlivet på spejdercenteret. En hyggelig tur hvor spejderne fik en masse gode oplevelser og minder med hjem.
De mindre spejdere har i sommerferien været på en Vikinglejr på Stevninghus Spejdercenter ved Kliplev, sammen med 600 andre danske og udenlandske spejdere. Her har de bl.a. arbejdet i træ, lavet smykker og hygget sig på lejren.
Fra uge 34 er spejderlederne så klar til at modtage nye spejdere. Har du en pige, der gerne vil være en del af det store spejderfællesskab, er her muligheden.
Spejderne kommer til at opleve fællesskabet kombineret med kammeratskab, samarbejde, udeliv og hygge. De får mulighed for at lære forskellige spejderfærdigheder såsom båltænding, kort og kompas og naturliv. Derudover er spejderne på ture/lejre flere gange om året, hvor der er mulighed for at bruge nogle af de lærte færdigheder.
Vores mødetider er:
Mikro (0. – 1.kl.) Onsdag kl. 17:30 – kl. 19:00
Mini (2.-3.kl.) Onsdag kl. 17:30 – kl. 19:00
Junior (4. – 5.kl.) Tirsdag kl. 18:30 – kl. 20:00/20:30
Trop (6. – 9.kl.) Tirsdag kl. 16:00 – kl.18:00
I må gerne kontakte os på forhånd, men er også velkommen til at møde op til et spejdermøde. Møderne holdes gerne i Spejderhytten ”Wigwam”, Tværvej 16 i Broager, medmindre andet meldes ud til spejderne.
Broager Pigespejder er en ren pigespejdergruppe i Det Danske Spejderkorps, der har spejdere i alderen fra 6år og opefter.
Læs nærmere under de enkelte grene/afdelinger.