Rigtige spejdere går ikke til spejder – de er spejder
En mikrospejder er en pige på 6 til 8 år (0.kl. og 1.kl.) som kan lide at bruge alle deres sanser, lege i naturen, bruge naturen og arbejde med spejderstoffet gennem mange forskellige aktiviteter og lege.
Aktiviteterne på mikromøderne er meget forskellige, men de er alle lavet efter at mikrospejderen skal bruge en eller flere af deres sanser og derigennem få nye oplevelser og indtryk. Mødeaktiviteterne kan f.eks. være: bålmad, knob, tystesignaler, 1.hjælp, løb, naturen, historier, sange og 5 km-tur alt sammen kombineret med masser af hygge.